Jeg var blevet lidt skræmt af det område jeg boede i både fordi jeg selv følte det var uhyggeligt om aftenen men også da min tur guide på skolen fortalte at det nok ikke var det mest sikre område at bo i. Når du står der på gaden og en bil køre forbi dig hvori der sidder 2 personer der er vokset op i "the hood", med nedrullede ruder, høj musik og et ansigtsudtryk der ikke er til at presse et smil ud af - ja så frygter du lidt at en pistol kan blive trukket frem hvert øjeblik...
Derfor er jeg nu flyttet til det område der hedder "the sunset". Her bor jeg i et hus med mor Virginia, hendes to tvillinge døtre på 9 ved navn Megan & Elli og deres to puddel hunde - Georgy & Marco. Jeg har et dejligt møbleret værelse med queen size seng, stor kommode, skrivebord og natbord. Det er super hyggeligt og familien har taget rigtig godt i mod mig.
Virginia er fuld af energi og kan få enhver samtale i gang. Hun forguder hendes to døtre og køre dem til både skole, svømning, musik- og gymnastik undervisning både til privat og gruppe timer. Faren døde desværre for 3 år siden og derfor er hun helt alene om alt arbejdet. Jeg har tilbudt at passe børnene engang så hende og kæresten kan få lidt alene tid :-)
Hun har også lige taget imod to japanere som bor i et værelse i kælderen - men her har hun nok taget munden lidt for fuld. De to piger er i usa for at studere engelsk men de snakker ikke selv ret meget engelsk. De snakker faktisk så lidt at da Virginia i morges satte dem af ved toget, åbnede døren og sagde: "go - the train is waiting" forstod de ingenting. De blev siddende i 5 min. før de forstod at det var her de skulle af.... Så det grinte vi lidt af bagefter.
Jeg har her vedhæftet lidt billeder af området hvor jeg nu bor.
Det her er huset: 1812 15th Ave, San Francisco, CA, 94122
No comments:
Post a Comment